Jordvarme

Jordvarme er den perfekte løsning for boligejere, der ønsker energieffektiv, driftssikker og miljøvenlig varmekilde.

Varmepumpen

Et jordvarmeanlæg fylder ikke mere end en skabsfryser og er lette at placere i bryggerset eller i kælderen. Den kræver ingen vedligeholdelse eller løbende påfyldning og støjer ikke. Anlægget er med en indbygget avanceret elektronisk styring som selv regulerer temperaturen efter behovet, både sommer og vinter.

Jordslanger
Varmepumpen henter varmen til dit hus ude i haven via jordslanger nedgravet i ca. 1 meters dybde. Der skal derfor være mellem 200 og 600 m² græsplæne eller have, hvor der kan nedgraves slanger.

Installationen
Selve installationen af varmepumpen tager kun én dag og hele anlægget med jordslanger og det hele, er typisk installeret på en uge.

Økonomi
Et jordvarmeanlæg kan levere alt den varme der er behov for i huset. Du har derfor ikke behov for supplerende varmekilder. Driftsomkostningerne er meget lave, typisk det halve af en gammel oliekedel. Derfor kan du med fordel vælge jordvarme, når du alligevel skal have skiftet den gamle oliekedel ud. Merinvesteringen ved et jordvarmeanlæg er typisk tjent hjem på 6-8 år.

 

Bosch jordvarmeanlæg

bosch

Udnyttelsen af solens energi starter under jorden!

 
Væske/vand varmepumpen fra Bosch udnytter jorden som varmekilde. Du får komfortabel, miljøvenlig og driftsikker opvarmning ved at anvende jordvarmeanlægget fra Bosch. Solens varme stråler oplagres i jorden og det udnytter varmepumpen til opvarmning. Det betyder, at der altid vil være varme at hente i jordens lager på trods af frost og vintertemperatur.

Et Bosch jordvarmeanlæg fungerer på den måde, at jordslanger med en blanding af miljøvenlig væske og vand graves ned i 0,9 – 1 meters dybde. Varmen fra jorden overføres derved til væskeblandingen, som transporteres ind i varmepumpen og ved hjælp af en fordamper og kompressor, omdannes til varme.
 

Bosch varmepumpe brochure

bosch   
                                            
  Bosch  luft/vand varmepumpe

Bosch luft/vand varmepumpe er løsningen for dem som ikke har have nok eller ikke ønsker at få jordslanger lagt ned i haven.

Luft/vand varmepumpen (EHP AW + CC 160)

Luft/vand varmepumpen er konstrueret til at forsyne enfamilieshuse med varme og varmt vand. Den opnår den mest energieffektive drift i forbindelse med lave varmesystemtemperaturer f.eks. i kombination med gulvvarme. Luft/vand varmepumpen er et system, der omfatter en intern og en ekstern del. Den eksterne del EHP AW indeholder ventilator, kompressor og fordamper, den interne del CC 160 indeholder varmtvandsbeholder, elektrisk el-patron, varmepumpe og styreenhed.